Noget af det, der kendetegner mit arbejde, er, at jeg altid er omhyggelig med at afstemme forventninger og hjælpe mine klienter til at afdække, hvad der er af ønsker og behov. Det er faktisk den største del af arbejdet, der foregår, inden jeg står på gulvet eller er i rummet med en gruppe ledere. Det er også det mest afgørende i forhold til at opleve fremskridt og succes.
Et andet kendetegn er, at jeg er god til at finde anderledes vinkler eller twiste arbejdsmåden, så den er seriøs og målrettet og samtidig har et strejf af lethed eller humor. Jeg synes, det er supervigtigt at finde balancen mellem på den ene side at tage fat i ting, som er problematiske, uden at det bliver til en brokkasse.
På den anden side ikke gå for meget i ønske, drømme og forhåbningsmodus, hvis der er vigtige ting at tage sig af. Ofte vil en gruppe eller en arbejdsplads ikke have samme indstilling til, hvad der er vigtigt eller nødvendigt at arbejde med, for at udvikle sig som gruppe. Netop disse forskellige syn kan være virkeligt nyttige at få frem i en udviklingsproces.
Hvis I er en gruppe, der ønsker at udvikle jer sammen, kan jeg designe et forløb, som passer jeres ønsker og behov. Det kan være en, I gerne vil finde eller blive mere tydelige i jeres fælles målsætning, skabe klarere forventninger mellem jer eller skabe rum for jeres individuelle interesser, samtidig med at I er forpligtede på de fælles mål.
Et forløb starter typisk med at afdække jeres kerneopgave og jeres aktuelle problemstillinger. Derefter understøtter jeg jer i som gruppe at finde måden at håndtere jeres fælles opgave. Jeg bidrager med modeller og teori i det omfang, det passer ind, men fokus er først og fremmest på jeres eksisterende styrker og kompetencer, og hvordan I sammen kan bringe dem i spil.
At være leder er en vigtig position både for opgaveløsningen og for de mennesker, du er leder for. Det er ofte en svær position, fordi der er mange interesser at varetage, og fordi det kan være svært at adskille den formelle del af opgaven fra det personlige. Netop derfor er jeg glad for at kunne bringe mine organisatoriske erfaringer i spil på en bund af terapeutisk viden og erfaring i mine coachinger.
Det er vigtigt at tage udgangspunkt i at undersøge de betingelser, du er leder i. Hvordan er karakteren af de opgaver, I skal løse, og hvilke betingelser fungerer organisationen på. Der er stor forskel på dit ledelsesrum afhængigt af størrelsen og typen af organisation, og jeg prøver altid at undersøge dit ledelsesrum sammen med dig.
Jeg er certificeret i en række forskellige personlighedsværktøjer som: NEO-PI-3, JTI (MBTI), styrkeprofil, beslutningsstil, MSCEIT (følelsesmæssig intelligens). I nogle coachinger kan det være nyttigt at bruge en personlighedsprofil for at øge indsigten i egne præferencer og styrker og samtidig give indsigt i, hvilke måder medarbejdere og samarbejdspartnere kan fungere anderledes end en selv. Nogle gange bruger jeg blot de forskellige profilværktøjer som modeller eller baggrundsforståelse.
Jeg hjælper selvfølgelig også andre personer end ledere i arbejdslivet. Det kan være en nøgleperson, der har en vigtig opgaven uden at have et formelt ledelsesmandat, en medarbejder, der har udfordringer, og hvor virksomheden ønsker at støtte med et coaching-forløb, en medarbejder, der er i krise pga. opsigelse, organisatoriske forandringer eller lignende.
Vi bruger mange timer af vores liv på arbejdspladsen. For mange mennesker er arbejdslivet definerende eller har stor betydning for vores identitet og vores psykiske velvære. Jo bedre arbejdslivet fungerer, jo større sandsynlighed er der for, at det ikke bliver en belastende faktor i resten af vores liv.
Vi går på arbejde for at løse opgaver, at præstere, at yde en indsats, der er rettet mod noget eller nogen udenfor os selv. For de fleste er det en kæmpe motivationsfaktor at være dygtig i deres job, at få lov til at udfolde vores kompetencer og at virke. Det er oftest kilden til trivsel, glæde eller måske ligefrem lykkelige stunder i arbejdslivet.
Jeg ser det som en fælles interesse for den enkelte og for arbejdspladsen at skabe arbejdspladser, hvor det er muligt for den enkelte at udfolde sig. Dette skal selvfølgelig være i forhold til de mål, der er i arbejdspladsen. Den største kilde til arbejdslykke er i min optik, når organisations mål går hånd i hånd med den enkeltes kompetencer og ønsker. Jeg bidrager gerne til at hjælpe med at undersøge og afstemme forholdet mellem de fælles mål og den enkeltes ønsker.
Selvfølgelig spiller rammer, vilkår og relationer også en rolle for, hvordan mennesker trives i deres arbejdsliv, og der kan være brug for at styrke de relationelle kompetencer og rammerne for samarbejdet i et team eller en afdeling.
Mange afdelinger, teams og arbejdsgrupper har brug for at sætte fokus på, hvordan de kan styrke deres fælles arbejde. Jeg bidrager gerne på den årlige temadag eller på længere forløb, hvor I ønsker at styrke jeres samarbejde og arbejdsvilkår.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere om mit organisatoriske arbejde.
Da jeg første gang skulle undervise forskere i ledelse, mente jeg ikke at ledelse af forskning skulle være anderledes end ledelse af alt muligt andet. Siden er jeg blevet meget klogere. Jeg har nu arbejdet med at understøtte og udvikle ledelse af forskning i 15 år+ og kan se, at det faktisk er en særlig disciplin.
En af de vigtigste forskelle er, at men sjældent får tildelt et ledelsesansvar som forsker. Ledelse af forskning er oftest noget, der opstår som en nødvendighed. Der er ikke klare produktionsmål, og forpligtelsen ind i organisationen kan være meget uklart. Det er sjældent, man som leder får tildelt ressourcer i form af økonomi eller kompetencer. Et vigtigt element af forskningsledelse er at tiltrække ressourcer i form af forskningsbevillinger og kompetencer. De fleste forskere jeg har mødt oplever presset for at skaffe ressourcer, som et konstant pres og en belastningsfaktor.
Enkelte oplever ansøgningsprocessen som det mest åbne spændende og kreative tidspunkt i forskningsprocessen, fordi det er her, det er muligt at afsøge nye veje. Jeg kan ikke fjerne presset fra de betingelser, forskningsledelse foregår på, men jeg kan hjælpe dig til at finde måder at være forskningsleder på en bæredygtig måde.
Jeg kan også hjælpe dig med at planlægge eller facilitere en proces i din forskningsgruppe- eller afdeling, hvor I kan understøtte hinanden i at skabe et kreativt og støttende forskningsmiljø.
De mange samtaler med forskere fra forskellige miljøer og på forskellige niveauer i organisationen har givet mig indsigt i, hvor vigtigt det er at have en retning for sin forskning. En retning, en mission eller et forskningsspørgsmål, der kan bruges til at træffe valg og dermed lede forskningen. Jeg har oplevet forskellige præferencer ift. hvor afgrænset eller åbent retningen er defineret.
Nogle forskere forfølger den samme retning gennem en lang karriere, andre ændrer løbende, atter andre ændrer markant retning for forskningen undervejs. Jeg stiller gerne op til sparring for, hvordan du definerer din retning i forskning, uanset om du er i en situation, hvor du selv kan og vil definere retning, eller om du er leder af et miljø, hvor I sammen skal finde en retning.
Ledelse af forskning kan foregå på meget mere diffuse betingelser end fx ledelse af en produktion. Ledelse af forskning starter allerede under et ph.d projekt, hvor det er nødvendigt at lede sit eget arbejde. Herfra kan forskningsledelse gå mange veje. I de naturvidenskabelige forskningsmiljøer er der ofte en tradition for at arbejde i grupper eller laboratorier, hvor for det har været nødvendigt at koordinere og organisere indsatsen. I mange humanistiske miljøer har der ikke været den samme samskabende tradition, men jeg oplever et større og større ønske og behov for at lede også i disse miljøer.
Man kunne også sige, at det er uddateret at tale om forskningsmiljøer i termer som naturvidenskab og humaniora, da forskning i dag ofte foregår på tværs af forskningsfelter. Det stiller i høj grad krav om ledelse og organisering. Når man forsker på tværs af forskelle, lad det være sig forskningstraditioner eller kulturelle forskelle, er en af de vigtigste discipliner at være omhyggelig i sin kommunikation. Jeg tilbyder træning og coaching i kommunikation. Jeg er stærkest i ”en til en” kommunikation, hvor jeg også kan trække på mine erfaringer som klinisk psykolog.
Jeg er her for at støtte dig på din rejse som forskningsleder og hjælpe dig med at nå dine mål. Lad os arbejde sammen om at udvikle dine ledelsesfærdigheder og skabe en stærk og produktiv forskningskultur.
Kontakt mig i dag for at planlægge et møde og begynde din rejse mod succes som forskningsleder.
© 2024 Viskum – Design made by Aveo web&marketing